Danskernes fitnessvaner: Hvor mange dyrker egentlig fitness?
Fitness er blevet en fast del af mange danskeres hverdag. Nye tal viser, at næsten halvdelen af den voksne befolkning dyrker en eller anden form for fitness – både organiseret og på egen hånd.
49 % af alle voksne danskere er aktive i fitnessrelaterede aktiviteter. Det dækker over træning i fitnesscentre, hjemmetræning, holdtræning og udendørs motion med fokus på styrketræning, konditionstræning eller vægttab. Den høje andel vidner om, at fitness ikke længere blot er en trend, men en integreret del af befolkningens livsstil.
Særligt aldersgruppen 18–49 år udviser stor deltagelse, men også blandt de ældre ses en stigende interesse for træning, især i motions- og sundhedscentre, som tilbyder seniortilpassede hold.
Statistik: Hvor mange dyrker motion og fitness i Danmark?
En landsdækkende undersøgelse fra 2022, udført af DIF og DGI i samarbejde med 29 kommuner og analysebureauet Moos-Bjerre A/S, viser, at:
- 71 % af danskere over 15 år dyrker regelmæssig motion
- 49 % dyrker fitness eller fitness-relaterede aktiviteter
- 66 % har gået ture som en del af deres daglige motion
- 60–75-årige er den mest aktive alderskategori målt på deltagelse i bevægelse
Undersøgelsen dækker 29.000 personer og er den mest omfattende af sin slags. Tallene viser en tydelig stigning i aktivitetsniveauet, til trods for den midlertidige nedgang under corona-pandemien.
Fitness er altså ikke kun for de unge. I takt med øget fokus på sund aldring og socialt samvær, vinder fitnessaktiviteter også indpas blandt ældre.
Fitnesscentre i Danmark: Stagneret vækst, men stadig høj tilgængelighed
Ifølge Idrættens Analyseinstitut (Idan) er der i dag cirka 1.515 registrerede fitnesscentre i Danmark. Det er første gang siden 2010, at antallet af centre ikke er vokset markant.
Af disse centre er størstedelen privatdrevne, men ca. 22 % er foreningsdrevne eller selvejende faciliteter. Foreningerne tilbyder ofte billigere – og nogle steder gratis – medlemskaber gennem kommunalt samarbejde.
Det er især de større byer, der har oplevet en stagnation, mens provinsen ser en mere stabil tilgang af nye centre, specielt kombinationscentre med fysioterapi, genoptræning og klassisk fitnesstræning under samme tag. Byer som Aarhus, Odense og København har stadig det største udvalg, men også i mindre kommuner arbejdes der på at udvide de lokale fitnessmuligheder.
Fitness efter corona: Er danskerne vendt retur?
Nedlukningerne i 2020 og 2021 havde stor indflydelse på danskernes træningsvaner. Mange stoppede med at træne fast, og særligt medlemskaberne i fitnesscentre faldt drastisk. I 2022 begynder billedet dog at vende.
Langt de fleste medlemmer er vendt tilbage – omend i lidt andet mønster. Flere danskere supplerer nu medlemskab af et center med hjemmetræning, udendørstræning eller holdaktiviteter. Det mere fleksible træningsliv har vundet indpas.
FitnessX og lignende kæder melder dog om færre nye investeringer, dels som følge af højere energipriser og økonomisk usikkerhed, hvilket har begrænset branchens vækstmuligheder.
Hvorfor dyrker så mange danskere fitness?
Der er flere årsager til den høje deltagelse i fitnessaktiviteter i Danmark:
- Let tilgængelighed – særligt i byerne
- Varierede træningsformer (fx spinning, crossfit, yoga, styrketræning)
- Et øget sundhedsfokus i befolkningen
- Mulighed for at træne både alene og socialt
Desuden viser tal, at over halvdelen af befolkningen ønsker at være mere fysisk aktiv end de allerede er. Det indikerer, at der stadig er potentiale for højere deltagelse. Motiverne spænder bredt: sundhed, stresshåndtering, vægttab og fællesskab er blandt de hyppigste.
Hvorfor går man i fitness er et spørgsmål, mange stiller, og svaret varierer alt efter personlige mål og livsstil. Fitness bliver dermed ikke blot en fysisk aktivitet, men en måde at håndtere hverdagslivets krav og udfordringer på. Her spiller kommunale tilbud og private tilbud sammen for at imødekomme forskellige behov.
Mange unge bruger fitness til at opnå æstetiske mål, mens seniorer ofte har genoptræning og mobilitet i fokus. Midaldrende danskere nævner typisk stressreduktion som hovedårsag. Det brede spektrum af behov er netop grunden til, at træning har opnået så stor popularitet blandt voksne i Danmark.
Kommunernes rolle i at fremme fitness og fysisk aktivitet
Kommunerne er i stigende grad aktive aktører i at få borgerne ud at røre sig. Gennem partnerskaber med DGI og DIF – især kampagnen ”Bevæg dig for livet” – er der kommet mere fokus på at skabe rammer og tilbud, som dækker forskellige målgrupper.
Det involverer både skoler, foreninger, haller og lokale motionsområder. Mange tilbud er enten gratis eller billigere end traditionelle centre, hvilket øger tilgængeligheden og sænker barrieren for deltagelse.
Gode erfaringer fra kommuner som Aalborg, Kolding og Esbjerg viser, at indsatsen virker. Det kan være et oplagt fokuspunkt for både sundhedspolitik og fremtidige investeringer.
Overblik: Fitness i tal
| År | % af voksne der dyrker fitness | Antal registrerede fitnesscentre | Andel foreningsdrevne |
|---|---|---|---|
| 2018 | 42 % | 1.432 | 18 % |
| 2020 | 35 % | 1.480 | 21 % |
| 2022 | 49 % | 1.515 | 22 % |
Fremtidsudsigter: Øget fokus på bevægelse og sundhed
Meget tyder på, at fitnessdeltagelsen vil fortsætte med at stige de kommende år – især blandt grupper som seniorer og førstegangstrænende. Den teknologiske udvikling, som f.eks. app-baseret træning og digitale træningsfællesskaber, sænker også barrieren for deltagelse.
Samtidig arbejder både stat og kommuner for at skabe sundere rammer i hverdagen – på jobbet, i skolen og i bymiljøet. Her er fitness en vigtig brik i det samlede sundhedspuslespil.
Langtidstrenden er tydelig: flere vil bevæge sig mere, og fitness er for mange begyndelsen på at tage ejerskab over egen livsstil. Derfor kan det være nyttigt at kende til hvad fitness gør ved kroppen, og hvilke fordele det giver både fysisk og mentalt.
Det er også interessant at bemærke, at der i Danmark er omkring 4,8 millioner voksne borgere over 18 år. Når 49 % af denne gruppe er aktive i fitness, svarer det til over 2,3 millioner personer – et tal, som forventes at vokse i takt med, at flere opdager fordelene ved et aktivt liv.
FAQ – Hvor mange danskere dyrker fitness?
Hvor stor en andel af danskere dyrker fitness?
49 % af danske voksne mellem 18 og 75 år dyrker en form for fitness. Det inkluderer både træning i centre og individuel træning hjemme eller udendørs.
Er danskernes fitnessvaner ændret efter corona?
Ja, efter corona-pandemien har flere ændret vaner. Mange er vendt tilbage til centrene, men mange kombinerer i dag medlemskab med hjemmetræning og udendørsaktiviteter. Afhængigt af tidspunktet på dagen kan man også overveje hvornår der er flest i fitness.
Hvor mange fitnesscentre findes der i Danmark?
Der er cirka 1.515 fitnesscentre i Danmark. De fleste er privatejede, men omkring 20–22 % er foreningsdrevne eller selvejende enheder.
Dyrker ældre danskere også fitness?
Ja, faktisk er de 60–75 årige nu blandt de mest aktive aldersgrupper. Mange benytter sig af seniortilbud i lokalområdets sundhedscentre og foreninger, hvor restitutionstræning og skånsomme øvelser er i fokus.